Flyshow

Om Flight Fantastic Festival

Oplev et spektakulært event på HCA Airport, hvor himlen fyldes med action, fart og præcision.

Flight Fantastic Festival er din chance for at komme helt tæt på imponerende flykonkurrencer, der vil tage pusten fra dig. Som afslutning på dette luftfarts-eventyr kan du glæde dig til et enestående airshow søndag den 1. september, som vil være et sandt højdepunkt for alle aldre.

Dette års festival byder på Vintage Aerobatic World Championship fra 22. til 25. august, hvor historiske fly viser deres spektakulære manøvrer, og den spændende Bush Rally 24.-26. august, hvor piloter udfordrer deres evner under ekstreme forhold. Luftsport Danmark vil ligeledes gennemføre konkurrencer i Navigations-flyvning og præcisions-landinger den 31. august.

Flight Fantastic Festival kulminerer med det store airshow 1. september, hvor der er fascinerende flyveopvisninger hele dagen igennem og et kæmpe udvalg af spændende aktiviteter på landjorden.

Vi håber, at Flight Fantastic Festival bliver en tradition, som vi kan gentage hvert andet år, og vi glæder os til at se dig til dette uforglemmelige arrangement. Læs mere om de mange aktiviteter og planlæg din dag på festivalen her!

Få overblik over Flight Fantastic Festival

Vintage Aerobatic World Championship

Vintage

Historiske fly dyster i at udføre flotte kunstflyve-programmer.

Konkurrencerne foregår fra kl. 10 fredag og fra kl. 9 om lørdagen.

Klik her og se mere!

22.-25. august 2024

Bush Rally

Bushrally

Bush Rally er en række flyvninger med fly, der vil lette og lande på udvalgte steder på Nordfyn.

25. august kan du se Bush Rally live i Søndersø.

Klik her og se mere!

24. - 26. august 2024

Air Rally Luftsport Danmark

Luftsport Danmark gennemfører Air Rally med konkurrencer i navigationsflyvning og præcisionslanding for UL-fly (ultralette fly med plads til max 2 personer) og GA-fly (lette fly med plads til max 3 personer).

Navigationsturen går rundt i det fynske landskab, hvor herregårde og andre smukke seværdigheder bliver brugt som vendepunkter. 

Så kig op mellem 11.00-13.00 - det kan være du ser flyene på navigationstur.

31. august

Flight Fantastic Festival airshow

Det store airshow den 1. september byder på en hel dag med fascinerende kunstflyvninger, flotte faldskærmsudspring, imponerende luftakrobatik og røg i mange farver på himlen.

Der er også en stor mængde af aktiviteter på landjorden med soldater, militærkøretøjer, papirfly, hoppeborge og meget, meget mere.

1. september 2024